Gulerods-hytte “To-Go-Børger” – NEMME boller lige til madpakken *VIDEO*

Jeg elsker at udvikle opskrifter der er nemme, nærende og samtidig noget man bare lige har i køkkenet! Derfor fik jeg ideén idag – et par lidt anderledes boller. De smager vildt godt. Altså, jeg er virkelig overrasket over resultatet. Jeg forestiller mig de er pragtfulde til madpakken, og jeg har netop lige frosset mine ned så man altid bare lige kan tage en op fra fryseren og tage den med i tasken – bollerne skal nemlig helst spises kolde, eller i hvert fald let lune 😀
Opskriften? Den er pære let, jeg har sågar lavet en video så I kan se hvor let det hele foregår 😀 Videoen finder du nederst!
Ingredienser:
2 revne gulerødder
250 gram hytteost (jeg brugte den fra Cheasy)
100 gram havregryn (jeg brugte grovvalsede)
2 spsk loppefrøskaller (fx disse)
3 spsk afskallede hampefrø (jeg brugte disse fra Vangsgaard Treat)
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
1 tsk honning
Instruktioner:
Alt mixes sammen i en skål, formes til boller og bages ved 200grader i 25 minutter.
Bollerne skal herefter køle af for at de samler sig, også kan de ellers spises – ligesom de er. Jeg synes de er pragtfulde som en to-go bolle uden man skal til at behøve noget pålæg 🙂
Ingen kommentarer endnu