Inspirations opskrifter til grønnere mexicansk mad

“Hvad spiser du på en dag?” – en tur ned i min hverdagskost!

Jeg bliver så ofte spurgt efter hvad jeg spiser i løbet af en dag. Hvilket jo egentligt er lidt skræmmende, for vigtigst af alt er jo at vi spiser hvad vi selv kan lide og hvad der fungerer for os. Men samtidig kan jeg godt forstå det, for jeg tænker selv det samme om mange jeg følger – hvad mon de spiser? 😀

Derfor har jeg valgt alligevel at dele hvordan en dag primært ser ud for mig. 

Det er selvfølgelig vekslende om jeg har travlt eller ej, samt om jeg skal til konkurrence eller ej (jeg fyrer altid lidt ekstra på når jeg har stævne og hårde trænings pas 😀 ), om jeg er på farten, derhjemme, hos venner, ude og spise osv. Mén lad os nu bare tage en klassisk dag uden slinger i valsen ;-P

Først og fremmest så nej, jeg tæller ikke kalorier, jeg spiser efter min mæthed- og gerne lidt mere for at sikre mig at jeg får nok. 

En typisk morgenmad starter altid med  mine kosttilskud alge omega 3 og ingefær fra Berthelsen naturprodukter. (kan fås hos bla helsehelse og helsebixen )

Så er det ofte A38 med frisk skåret frugt (banan, citrusfrugt, melon, bær) dadler, grov kokosmel (jeg bruger denne), kakaopulver(altså bare det man bager med) og mandler og eller valnødder.
Det varierer dog om jeg er i kakao-humør, kanelhumør, vanilje humør eller lign, og deraf hvad jeg vælger at “krydre” og toppe den med B-) 

Har jeg tid, er jeg glad for en frisk presset juice på rødbede, gulerod, ingefær, citron og æble. 

Vs hvis jeg har travlt:

Bananer og mandler med i hånden og en karton a38 som “drik” til. Og ofte en lidt tidligere frokost.

Før en konkurrence eller hård træning spiser jeg havregryn istedet for a38, men stadig godt med frugt, det synes jeg er bedre i maven at løbe på. 

Frokost 

Er meget forskelligt og efter hvad jeg har lyst til. Altid med noget gnave grønt som i gulerødder, snack peber, cherry tomater, grønne ærter. Så får jeg ofte rugbrød og fuldkornsknækbrød (yndlings er disse) med hytteost. Og ofte har jeg en hummus eller bønnehummus on the side.

Aftensmad bliver indtaget med multi sport vitamin pille og magnesium tilskud fra Berthelsen naturprodukter.

Her er min klassiske og easy-to-go bradepande FYLDT med bagte grønsager en stor favorit. Altid en god blanding af enten sød kartoffel eller kartoffel, grove grønsager (fx gulerødder, pastinak, rødbede, broccoli, blomkål, løg (jeg har en kæmpe kærlighed for bagte løg), peberfrugt, squash) som er smurt ind i alverdens krydderier, pebre, olier, Soya osv.

Jeg får ofte enten feta ost til eller putter mozerella eller lign ost ovenpå. 

Af og til laver jeg en hummus eller tager nogle bønner til. 

Hele bradepanden, som ja, er en ret stor portion (hvis jeg dog bare kunne indsætte en kanin-smiley :-D) bliver spist med en frisk grøn salat som også er meget varierende, men er efter hvilke grønsager der er i sæson. En håndfuld peanuts på top og en god creme fraiche dressing, så er den aftensmad tip top. 

Dét er selvfølgelig ikke hver evig eneste aften, mén det er i hvert fald en ofte genganger B-) Og når jeg går i krig i kollegiekøkkenet griner de ofte af mig og min mad går typisk under navnet “Bjerget”, det beskriver dette billede nok meget godt – griner, jeg spiser typisk af flere omgange og øser gerne op en tre gange, her er nemlig altid hvor jeg er mest sulten 😀

 

Snacks!!!! (Før/efter træning og aftensnackeri)

Nu kommer vi til dét som mange bliver overrasket over. Nemlig mit alt for store snack forbrug. 

Udover ovenstående har jeg ofte fået konsumeret (og ja alt sammen på en dag, jeg har regnet sammen – dyre vaner, griner) en halv til hel liter vanilje yoghurt med spelt musli , granola(den her er til at dø for!!) og eller branflakes/cornflakes, digestive eller havrekiks, en pose øko rosiner, dadler, peanutbutter, 4-5stykker chokolade(primært mørkt, men har jeg mælke chokolade på lager er det typisk det der ryger først, griner), rawbar/tørret frugt og yderligere en del frisk frugt. For ja, det er alt sammen noget jeg spiser hver dag, også selvom kl er 23 om aftenen og jeg er lige på vej under dynen 🙂 

Er det weekend, fest, hos mine venner/forældre og eller lign ser det selvfølgelig anderledes ud, og kan være med snolder, kager, rundstykker osv, for jeg er en værre sukker-gris:-) 

^Rabarber tærte med masser af smør og margarine er en god klassiker både til eftermiddag og aftenskaffen!

Tilslut så er jeg en rigtig vand-hund og drikker mindst 3 liter ren vand hver dag. Udover det kan jeg også rigtig godt lide kaffe og kakao ;-P 

Jeg håber det var svar nok på dine spørgsmål, og husk nu – hvad der fungerer for mig behøver nødvendigvis ikke fungere for dig. 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspirations opskrifter til grønnere mexicansk mad