Plantebaserede jule havregrynskugler

Der skal hverken bruges sukker eller smør – og alligevel smager de ( i min optik) endnu bedre end de klassiske havregryns kugler man normalt laver til jul. Havregrynskugler har altid været min klare favorit når det kommer til jule-bag. Så da jeg fik fyldt dadellageret den anden dag, tænkte jeg at udvikle en ny – og lidt mere julet version 😀
Til 10-12 stks er brugt følgende (så du kan med fordel fordoble portionen :-D)
10 Juicy Dates – fjern stenene
2 spsk usødet kakao (bage kakao)
5 spsk havregryn
1 spsk kaffe
Saft fra 1 hel clementin
Valgfrit: 1-2 dråber romessens
1 tsk kokosolie
1 knivspids salt
Evt Kokosmel, kokosflager, hakkede mandler, kakao eller havregryn til at rulle kuglerne i.
Fremgangsmåde:
Fjern stenene fra dadlerne og blend alle ingredienser pånær havregryn. Alternativt mos dem sammen med en gaffel.
Tilsæt havregryn og ælt til du har en stor fast form kugle. Del herefter i små bidder og rul til kugler. Tril dem evt i kokosmel, havregryn, kakao etc.
Opbevares i køleskab 🙂
Ingen kommentarer endnu