Granola marmelade cups

Vegansk kakaosnitte med sød kartoffel

Tænk sig at det smager så identisk til en kakao snitte/studenterbrød, og er uden sukker, mel og smør – men baseret på udelukkende naturlige ingredienser! Det er da for fedt 😀

Jeg har længe haft lyst til at eksperimentere med dette, for mine yndlingskager, det er altså hindbær eller kakaosnitter, trøfler, studenterbrød osv!

Denne, den blev overraskende god, og kræver faktisk ikke de vilde ingredienser 😀

Jeg har delt det op i 2 dele, bund og trøffeldej 🙂

Bund:

30 gram mandler

30 gram havregryn

3 spsk stevia sirup, ahorn/agave sirup eller honning

Blend mandler og havregryn til lettere grynet mel. Ælt det sammen til en fast masse. Tryk massen ud i en firkant på bagepapir.

Bages i 5 min ved 200 grader.

Trøffeldej

200 gram bagt sød kartoffel

2 spsk kakao

2 spsk hindbær syltetøj (jeg brugte en sukkerfri med stevia – denne)

2-3 spsk havregryn

1 drop romessens

En håndfuld hakkede mandler

Knivspids salt

Mos alle ingredienser sammen med en gaffel til en samlet masse. Evt ælt med hænderne.

Smør bunden med hindbær syltetøj, og læg trøffeldejen oven på.

Top med kakaopulver, smeltet mørk chokolade, hvid glasur eller hvad du nu foretrækker 😀

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Granola marmelade cups