Løbe tekniktrænings øvelser

Kuffertpakning, solo-rejse og huskelister der bliver længere og længere

Som jeg nævnte på Instagram, så meget spontant og lige pludseligt har jeg bestilt en rejse, helt selv. Jeg fik en idé tirsdag morgen, også har jeg det med at handle lidt hurtigt når ideér opstår, så et par timer efter stod jeg en del penge fattigere, men med sommerfugle i maven og kæmpe smil på mod et nyt eventyr – en singlerejse FTW! 😀 Det er nu egentlig ikke fordi det er helt fremmede for mig at rejse selv, da jeg i forvejen har boet en del selv i udlandet, og jeg også ofte har rejst alene afsted til løb rundt omkring, men så var det jo med et lidt andet fokus end ferie, og omringet af atleter i samme kontekst. Samtidig har vi vores hus i Spanien, som jeg ofte selv er rejst ned til. Men det er netop her at jeg kan mærke dette er noget andet, for normalt så pakker jeg jo bare en lille kuffert med løbesko og lidt tøj, alt andet har vi jo i forvejen i huset dernede – og derfor, så gik det op for mig at det jo er lidt mere omfangende at pakke en kuffert når man skal et nyt sted hen ;-D samtidig er det selvfølgelig også anderledes ikke at skal rejse “hjem” men istedet til et nyt sted helt alene. Club La Santa er jeg dog ikke i tvivl om præcis er steder hvor man skal rejse hen alene – for der er jo kun muligheder for at støde på mennesker hele tiden! Jeg glæder mig så meget til at møde nye ansigter, oplevelser, træningsformer og livstilgange!

Nå – tilbage til pakningen! Listen startede bare med pas, sports bh, shorts og løbesko. Men jeg synes den bliver længere og længere for hvert minut – da jeg imorges stod og var ved at tømme bøtten for bodylotion – shit bodylotion!  Og shampoo, og balsam, og håndklæde, og bikini – BIKINI?! Jeg har jo ik nogen bikini! Shiiit! Ud og handle! Samtidig ved jeg også jeg er kuldeskær, og det kan blive koldt om aftenen – så lidt varmt tøj! Og vablerne driller stadig, her kan jeg godt lide at være forberedt på værst tænkelig, så vabelplaster, KT Tape og sågar bactiplast er købt – griner.. godt jeg må have 20 kg med!

Jeg fortsætter .. Kontaktlinser, mine vitaminer og kosttilskud fra Berthelsen Naturprodukter(som jeg opdagede jeg ikke havde nok af til 14 dage, men heldigvis går levering stærkt og jeg HÅBER at jeg når at få både magnesium, ingefær, multisport og alge omega 3 med!), opladere til både iPad, telefon, ur, høretelefoner osv osv. Jeg overvejede også at pakke mine normale snacks.. men her sagde jeg nej til mig selv! Turen er ment til at komme ud af komfortzonen og dagligsrutinerne, og derfor har jeg trodsalt valgt at droppe at tage alle snackerierne med. O:-)

Det bliver faktisk udfordrende at skal leve uden mange af de ting som jeg ellers føler, at jeg ikke kan leve uden, men en udfordring er jo også mega spændende B-)

I samme forbindelse snakkede jeg med en veninde om rejsen, også sendte Maya mig et indlæg hun havde skrevet da hun havde være der, og det var dælme brugbart, for så kom jeg da lige i tanke om endnu flere ting der nok ville være ret relevant! Tak til hende – og ikke mindst hendes svigerinde for det – griner!

Der er dog 1 ting som jeg ikke kan leve uden, og det er det vand som jeg drikker og har drukket de sidste 5 år. Mit elskede Kangen Vand. Normalt medbringer jeg min egen vandmaskine, men jeg er kommet i kontakt med en bosat dernede som netop har en vandmaskine, og hun har været så herlig og mega sød at lade mig hente vand ved hende, så jeg tænker jeg dropper at slæbe maskinen med denne gang 😀

Er der noget I ikke kan leve uden? Og er det noget I medbringer på jeres rejser? 😀 og er der noget i tænker – det skal hun have med!

 

 

   

1 kommentar

  • Tyggegummi til at udligne tryk i ørene i flyet, en bog i håndtasken tilfælde af ekstra ventetid, plaster og ekstra undertøj er altid på min liste 😀

    -A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Løbe tekniktrænings øvelser