"Jeg er HELT tosset med sport" og verdens sejeste video fra CLS B-)

Når billeder beskriver mere end ord. Et galleri fra en fantastisk “solo”-rejse

Egentligt vil jeg ikke skrive de helt lange historier om min solo-rejse til Club La Santa, jeg synes jeg løbende har skrevet meget om mine dage dernede på mine daglige posts på Instagram :-D. Men som en opsummering så har jeg trænet, spist, trænet, spist, stiftet nye bekendtskaber og venskaber, snakket forskellige sprog, lavet yoga, afspænding, danset, smilt og udforsket. Jeg har haft en fantastisk tur som mest af alt har været super lærerig både psykisk og fysisk – og det er bestemt ikke sidste gang jeg rejser på denne måde. Tilmed er det bestemt ikke sidste gang jeg besøger Club La Santa – for dét koncept er jeg helt vild med. At stå op og træne indtil morgenmaden er serveret, spise alt hvad man nu lige lyster – og mere til, træne på forskellige hold og få andre vinkler på træning, nyde solskinsvejret, snacke, et dyp i poolen, for så at gå på kæmpe buffet om aftenen med en masse grøntsags muligheder og sovse(som Sovse Sissel jo elsker), kager, frisk frugt og chokolade mousse, slappe af om aftenen og grine over et par shows, eller en dans på disko – hvis man da ikke er gået kold kl 22, som også er sket et par gange eller tre for mig. 

Haha! 

Nå, som I jo nok også har lagt mærke til, har jeg fået delt nogen rigtig gode billeder på Instagram, jeg stødte nemlig på søde Lucas dernede som nu er blevet en rigtig god ven. Vi har lavet rigtig mange ting sammen, og han er klart også én af grundende til at rejsen er blevet endnu bedre – men det er nemlig det sjove ved denne verden, det er at man oftest bliver ført sammen med mennesker, som man slet ikke kan forestille sig hvordan ens oplevelser vil have været uden. Jeg kommer til at tænke på da jeg flyttede til Irland, havde jeg ikke mødt ejendomsmægleren Sarah ved en tilfældighed, så havde jeg ikke fået mit job og alle de oplevelser jeg fik derovre ! (Okay sidespring, en helt anden historie, sorry! ;-D) men det jeg mener, det er at vi ikke skal være afvisende for at møde nye mennesker og åbne op – der er ofte en grund til vi støder på andre, og dét kan vi altid lære noget ved! 

Nu til mit galleri fra min overdådige ferie, alle billederne er taget af Lucas, som har fået en helt speciel rolle – min helt egen lommefotograf som klart skal med på flere eventyr B-) 

Billederne er uredigerede 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Jeg er HELT tosset med sport" og verdens sejeste video fra CLS B-)