Kokosgryde

Nem nærende mandags-KAGE :-D

Hurra for mandag – og nærende kager, som kan gøre sig godt til både aftenskaffen og morgenmaden imorgen. Idag fik jeg lige pludselig lyst til at lave en opskrift, med et par æg i køleskabet blev de pisket og fingrene tryllede ideerne flød – og i løbet af meget kort tid stod jeg med denne lækre GULERODS-KANEL kage! Og seriøst, den er god. Også selvom den hverken har sukker, mel eller andet “usundt” i sig. Den består udelukkende af naturlige ingredienser, er spækket med sund næring – og derfor en du kan spise med utrolig god samvittighed – og sende med dine børn på madpakken! Hurra for det 😀

Opskriften? Den kommer lige her, og det bedste ved den er, at du sikkert allerede har alt der skal bruges, samt den tager dig ikke lang tid at lave!

Ingredienser:
2 æg
8-10 “juicy dates” eller 6 store medjool dadler
70 gram finvalsede havregryn
1 reven gulerod (mellem størrelse)
1 tsk bagepulver
1 tsk kanel m/ top
1 knivspids salt

Til topping:
2-3 stykker mørk chokolade
6 mandler hakket

Instruktioner:
Forvarm ovnen til 200 grader.
Æg, kanel og salt piskes sammen med en gaffel. Tilsæt dadlerne og mas dem ned i. Tilsæt havregryn, bagepulver og den revne gulerod og rør rundt til det er en samlet masse. Hefter puttes massen over i et lille fad beklædt med bagepapir.
Smid kagen i ovnen i 15 minutter ved de 200 grader.
Når kagen kommer ud læg da chokoladen på, lad den smelte og smør den ud med en kniv. Top med hakkede mandler.

Lad kagen køle af, spis den, og opbevar resterne (hvis der er nogen :-P) i køleskabet, eller frys den ned. Kan nemt spises til morgenmad, og holde sig i flere dage i køleskabet.

Dadlerne og mandlerne jeg brugte var Medjool dadler fra Vangsgaard Treat 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kokosgryde