Plantebaseret brændende kærlighed

Flere grønsager i hverdagen siger du? Jo hvad med en omgang smagsfuld brændende kærlighed udelukkende på grønsager ? 😀
Den anden dag lavede jeg en stor portion rodfrugt-kartoffelmos og dertil en grønsags-topping . Selve retten mindede faktisk lidt om den klassiske brændende kærlighed – og deraf kom ideén til at dele den med jer 🙂
Mosen var lavet på kartofler, jordskokker, gulerødder og broccoli.
Disse skrælles og koges i letsaltet vand. Når de er til at stikkes i hældes det meste vand fra.
Tilsæt 1 spsk plantemargarine, salt og peber.
Blend det hele sammen.
Til selve grønsagstopping skal bruges:
2 fed Hvidløg
1 Porre
2 Rødløg
3 Portobello svampe
3 Rød snack peber
Soya
Salt, peber
Kartoffel krydderi
Alt skæres/hakkes.
Hvidløg, porre og rødløg brunes først på panden.
Herefter tilsættes resten af grønsagerne, godt med soya, salt, peber og krydderier.
Når det er godt sammenkogt og smagsfuldt er topping klar, og du kan mæske dig løs i en varm ret fuld af plantebaseret kærlighed 😀
Ingen kommentarer endnu