5 minutters blomkålsret

Sejr på mit første duatlon

Jeg kan ganske enkelt ikke få armene ned over gårsdagens oplevelse! I har nok allerede set det på Instagram at jeg igår var i Viborg til Powerman / Duatlon stævne, hvor der i samme forbindelse blev kørt EM. (Her var jeg dog ikke med – på trods, griner). Men oplevelsen var så speciel og anderledes at jeg har valgt at lave et lidt længere skriv om det, til jer som kunne være interesseret i at læse mere 😀

Det er jo ikke meget mere end 3-4 uger siden at jeg fik “Ferrari”(min racer cykel) og derved påbegyndte cykeltræningen – for jeg havde nemlig tanker om gerne ville prøve duatlon af! men at jeg allerede efter få dage med cyklen fik en invitation til Powerman 3uger efter, den havde jeg ikke lige set komme – og da jeg jo stadig døjede lidt med hoften, så tænkte jeg ikke at et sådan stævne ville blive en realitet. Jeg valgte dog efter flere dages overvejelser at sige ja, såfremt min krop fortsatte i bedring ovenpå min 3mdrs lange hofteskade. Det gjorde den, og jeg øvede mig i at løbe-cykle og løbe lige efter hinanden. Mega sjov træning iøvrigt!

Dagen før løbet cyklede jeg ned til mine forældre (40K) og havde min første punktering – SHIT så blev man jeg lige ekstra nervøs for om det ville ske midt på ruten. Griner. Det tog mig sådan ca. Virkelig lang tid at skifte cykelslange. Haha!

Igår pakkede vi så bilen med madpakker, ting, cykel og mine forældre og jeg trillede afsted mod næste stop – Viborg! YIARKS hvor var jeg nervøs. Jeg havde først og fremmest aldrig set et tri eller duatlon stævne, så jeg vidste vitterligt ikke hvad det ventede mig!

Bekymringer for nye skader, punktering, at skulle sk*de undervejs, gå kold osv osv var virkelig store i mit hoved – for det var ret uvant for mig at skulle konkurrere over længere tid 😀 5 og 10 km løb er jo normalt ret hurtigt overstået ;-P

Det viste sig at man skal komme i ret god tid til sådan noget, og selvom jeg jo synes vi var i god tid ifht normal når jeg er til løb, så kræver det jo lige liiidt mere at skal have “cyklen checket ind”, klistermærker på både hjelm, cykel osv. Og da de så pludselig snakkede om starten var et kvarter tidligere – så fik jeg stress, jeg havde ikke engang skiftet op – og normalt bruger jeg virkelig lang tid på opvarmning :O

Jeg nåede det dog, uden den vilde opvarmning, at være klar – hvilket jo egentligt var ganske fint!

Jeg havde godt udset mig et par piger på startstregen der lignede nogle der var vant til den slags stævner – så dem tænkte jeg at følge efter. Det viste sig dog hurtigt at jeg var overraskende godt løbende og bestemte mig for at løbe fra dem og løbe med drengene istedet. 2×2,5 km strækning rundt i Viborgs gader med masser af jubel og hep – det var dælme fedt. Her var jeg på hjemmebane. Løbesko og i front – det kunne jeg lide! Også kom det uvante – ind i bike zone og skifte til cykelsko, cykelhjelm, huske det hele, og løbe i cykelsko hentil stregen man måtte hoppe på cyklen!

Men det gik stærkt, og jeg var hurtigt afsted på cyklen. I solskin og vinden i ryggen. Det gik dælme glat, uret sagde gnms hastighed på 36km/t – og jeg førte stadig! Jeg bøjede mig ned over “Ferrari”, klappede ham nærmest og sagde “Du så god” – omg tænk man snakker til en cykel. Griner. Efter 15km var hun der dog – én af pigerne, og jeg tænkte shit, vi lå lidt side om side, vinden kom lige i smasken og jeg kunne godt se at jeg stadig var ny på cyklen og ikke havde så meget erfaring og km’er i benene. Hun tog føringen og da vi nærmede os Viborg kunne jeg blot skimte hende ude foran. Jeg tænkte øv – nu vinder jeg ikke alligevel – men huskede mig på jeg blot kom for at erfare og egentligt jo ikke skulle vinde. Og dog. Vi kom ind til skifte zonen igen, nu skulle jeg tilbage i skoene, med mor råbene på sidelinjen jeg først måtte tage cykelhjelmen af til allersidst (tak mor – griner) fik jeg skiftet til mine yndlingssko og fløj afsted på de sidste 5km løb. Ikke engang 1km skulle det tage mig før jeg havde overhalet mange løbere og jeg var på siden af hende den førende pige. Jeg kunne godt fornemme på hendes vejrtrækning hvem der havde fordel nu – og jeg rykkede herfra. Jeg kom vidst ret langt foran og Smilte over hele femøren da jeg løb over målstregen(På trods af jeg var meget tæt på at falde lige inden, der var et eller andet fold på tæppet- se billede serie nedenfor ;-D)

Og her stod jeg så, med medaljen om halsen og en del lykkeønskninger samt “du løber dælme hurtigt”. Stolt og glad. Det her. Det var fedt. Pisse fedt. Dét skal jeg gøre igen! 😀

Resultatet blev således:

5KM  løb (4,39KM)17.39/ 3.34 pace

30KM cykling 57.17/ 31,72km/t

5KM løb (5,16KM) 18.17 / 3.32 pace

Video fra løberuten og min mors skønne hep ;-D

47c37cbb-546c-41fd-bdf1-cafc20d08bd4

 

billedeserien af mit “næsten” fald – griner!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 minutters blomkålsret