Lilla spidskål salat med hokkaido

Veganske frikadeller

I forbindelse med min madkundskab eksamen her i starten af januar var jeg idag i køkkenet for at forberede. Eftersom vi skal CO2 og ernæringsmæssigt sammenligne den klassiske svine frikadelle med denne veganske version tænkte jeg at I ikke skulle snydes for opskriften 😀

Udover at være en meget klimavenlig frikadelle der kun påvirker klimaet 1/5 del af hvad en normal frikadelle vil gøre,  så er den også ernæringsmæssigt faktisk ret så god for os, og knapt så fyldt af fedt som en rigtig svine frikadelle 😀

Smag er naturligvis ikke en frikadelle, men konsistensen er der, og den smager faktisk rigtig godt 😀 Lidt som en fiskefrikadelle – bare uden smagen af fisk haha!

Portionen her er bare til 5 små søde deller, men kan naturligvis fordobles af flere omgange 😀

Ingredienser:

1 dl kikærtemel (jeg lavede mit selv ved at blende lidt under 1dl TØRRE kikærter – sørg for en stærk blender :-D)

1 spsk loppefrøskaller

1 gulerod reven

1 lille løg fint hakket eller reven

1 tsk karry

0,5 tsk spidskommen (kan undlades)

1 tsk salt

Kværnet peber

1dl vand eller plantemælk

De tørre ingredienser blandes sammen i en skål, herefter tilsættes grønsager og vand, og der røres rundt med en gaffel indtil massen er en våd men lettere fast fars.

Steges på en pande i olie til de er gyldne 😀 Jeg brugte relativt svagt blus også fik de ret lang tid sid på hver side!

Velbekomme 😀

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lilla spidskål salat med hokkaido