Gulerods-hytte "To-Go-Børger" - NEMME boller lige til madpakken *VIDEO*

Veganske surdejs “pølse”-horn

Nogle gange kommer ideérne bare flyvende til mig som fra en skyfri himmel – og det gjorde denne idag! Efter et bagekursus-event igår fik vi en dej med hjem vi kunne lave brød af idag, og med den i køleskabet så kom ideén til mig! Min tanke gang er jo hvordan vi på bedst mulig vis kan få puttet flere grønsager ind i vores hverdag – og det er denne opskrift et eksempel på. Den er god til både voksne, som børn, og jeg tænker den kan være et hit i madpakken!

Vi snakker om et “pølse”-horn, hvor pølsen er skiftet ud med en kogt gulerod 😛 Ja okay, det lyder måske ikke så spændende, men faktisk, så er det ikk så ring’ endda! Nej, det er selvfølgelig ikke en smag af en pølse man får, men oplevelsen, den er stadig god, og det smager godt – det gør det altså 😀

Dejen man bruger kan jo være hvilken som helst dej – som sagt fik vi dej med hjem igår, og derfor er det denne jeg bruger i opskriften her. Men har du nu en anden dej, eller en hurtig dej du bruger, så er det jo hip som hap. Det grundlæggende er sådan set bare at:

  • Koge gulerødder (evt lidt pølseformede ;-)) i let saltet vand!
  • Form klatter/boller som normale boller.
  • Når gulerødderne er kogt dyppes enden (som skal pakkes ind i brød) i ketchup, og herefter trykker man enden ned i bollen, så dejen kommer op omkring guleroden 🙂
  • Jeg toppede “pølse”hornene med afskallede hampefrø (Mine er fra Vangsgaard treat*)
  • Pølsehornene bages ligesom din normale bolledej skulle, dvs for mit vedkommende fik de 15-20 minutter ved 225 grader!

Er du tom for ideer for en dej, og har du en surdej i køleskabet, så vil jeg KLART anbefale disse surdejs-pølsehorn. Dejen er virkelig lækker! Opskriften er lånt fra Simon Clemens / https://denlillebroedfabrik.dk

Surdejsbrød (portion til 2 brød eller 14-16 boller/pølsehorn)

  • 200g surdej
  • 730 g koldt vand
  • 450 g hvedemel
  • 450 g stenformalet sigtet hvedemel
  • 100 g stenformalet fuldkorn
  • hvedemel
  • 24 g salt
  1. Bland alle ingredienser (undtagen salt) og ælt det igennem af flere omgange (Jeg brugte en bage-maskine)
  2. Tilsæt saltet og ælt lidt igen
  3. Kom dejen i en beholder og opbevar den i køleskabet indtil dagen efter.
  4. Form bollerne – eller pølsehornene 😉 ^og bag dem ved 225 grader 15-20 minutter

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gulerods-hytte "To-Go-Børger" - NEMME boller lige til madpakken *VIDEO*