Plantebaserede ovnbagte krydrede linse-bøffer

Verdens nemmeste crispy ristet musli

Jeg har ofte købt en granola/crunchy mysli fordi jeg synes det har virket for svært, at skulle til selv at lave det. Jeg havde hørt det skulle være så svært at få sprødt og med rette konsistens. En dag købte jeg så bare en helt klassisk normal musli blanding, meget kedelig nærmest bare havregryn og rosiner. Det gav mig ideén til at prøve at riste det. Og der fandt jeg ud af det. Nej, man behøver ikke opfinde den dybe tallerken og lave granola sødet med banan, juice, honning osv. Man kan nemt lave noget lækkert CRUNCHY uden at skal til at hælde alverdens ting over 🙂 – jovist det bliver bedre, men hvis man nu gerne vil have en let, sukkerfri og ligetil crunchy musli, så vil jeg lige slå et slag for dette!

Man kan selvfølgelig købe en musli der allerede er blandet med fx forskellige gryn, tørret frugt og gryn også riste den i ovnen. Den skal blot have 200grader og ca 15 minutter! Mén jeg vil nu alligevel lige slå et slag for den jeg selv laver lidt i tiden. Uhme nuhme den bliver god, og Soya Crispies eller quinoa pops gør nemlig lige præcis at den “popper” ekstra godt og derfor bliver ekstra crunchy! yum yum!

Du skal bruge:

  • 2 kopper Poppet quinoa eller Soya Crispies – jeg bruger Soya Crispies som man kan få ved Vangsgaard Treat
  • 2 kopper Grovvalsede havregryn
  • Evt 2 hånd fulde rosiner
  • 2 håndfulde Mandler
  • 2-4 spsk kanel
  • lidt Salt

Alle ingredienser (udover rosiner) ligges på en bagerist med bagepapir. Bland det sammen med hånden og fordel det, så det fylder hele pladen. Smid ristet ind i ovnen i ca 10 minutter ved 200 grader – men hold øje, det brænder hurtigt på. Før det er blevet alt for mørkt, smid da et par håndfulde rosiner ind oven på og giv den de sidste 5 minutter. Tag risten ud og lad muslien køle af, før du putter det i en lukket, tæt beholder, og her holder det sig sprødt for eviiigt – eller ind til du har snacket det væk 😛

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Plantebaserede ovnbagte krydrede linse-bøffer