Smagsfuld broccoli-sød kartoffel mos

Uhm en god “kartoffelmos” går man altså aldrig galt i byen, og igår fik jeg udviklet en ret grønnere en af slagsen 😀
Idag vil jeg iøvrigt spæde resterne op med lidt ekstra væske og gøre det til en suppe! Så her har vi altså mos og suppe i én ! OG så smager det virkelig bare af noget 🙂
Til opskriften er brugt:
1 fed hvidløg
1 løg
1 stor sød kartoffel
1 broccoli
Soya
Lidt olie
Wok krydderi mix
Salt og peber
Fremgangsmåde:
Løg og hvidløg hakkes i mindre stykker, og brunes i en gryde med krydderier, soya, salt og lidt olie.
Skær sød kartoffel i grove stykker og brun dem med i gryden.
Herefter tilsættes godt med vand i gryden, som bringes i kog. Lad retten koge til kartoflen er til at stikke i med en gaffel.
Skær broccoli i grove stykker – også stilken – og put dem i så de koger med. Lad retten koge ca 5 min.
Hæld det meste væske fra – også skal der ellers bare blendes med en stavblender indtil mos. Smag til med salt og peber og velbekomme 😀
Sådan ser det ud før det blendes:
Ingen kommentarer endnu